Naturlig bedækning eller inseminering?
Mange mindre hesteracer – islændere, fjordheste, ponyer bedækkes stadig naturligt, medens de fleste varmblodsheste insemineres, enten med frostsæd eller kølesæd. Fordelen med frostsæd og kølesæd er, at hoppeejeren kan vælge en hingst, som befinder sig langt væk. Med frostsæd kan sæden transporteres ubegrænset, dog kræves der specielle beholdere med flydende kvælstof til transporten. Med kølesæd har man mulighed for at vælge en hingst fra hele Danmark og fra Sverige, Tyskland eller Holland, altså områder hvor transporten kan foregå indenfor et døgn fra sæden udtages til hoppen insemineres, så sædcellerne stadig har fuld levedygtighed og evne til at befrugte hoppens æg.
Inseminering – hvornår og hvordan?
I slutningen af marts eller starten af april bør man starte inseminering. I modsætning til alle andre dyrearter er heste ikke så lette at få drægtige. Hvis 100 hopper bedækkes eller insemineres vil kun ca. 65 af dem blive drægtige. Det betyder, at din hoppe måske skal insemineres i flere brunstperioder inden den bliver drægtig. Derfor er det klogt, at du ikke først starter inseminering i juni måned, for så har du kun 2 eller 3 brunstperioder, inden hingstesæsonen slutter i starten af august.
Når din hoppe viser brunst, skal dens livmoder og æggestokke scannes. Livmoderen scannes for at se om den ser normal ud, og æggestokkene scannes, for at se om der er æg, og hvor store de er.
Som regel er der kun et æg, der udvikler sig i hver brunst. Når ægget er over 40mm i diameter, er det tid til at inseminere. Der insemineres derefter hver anden dag, indtil ægget brister.
Fra næsten alle hingste, hvor der leveres kølesæd, opsamles sæden mandag, onsdag og fredag. Sæden kan enten sendes med post, så den er fremme hos hoppen dagen efter, eller den kan leveres med kurer, så den kommer frem samme dag. Fra nogle hingste kan der også leveres sæd med kurer om lørdage.
Når der er gået 14 til 16 dage efter inseminering, kan man ved scanning konstatere, om hoppen er blevet drægtig. Hvis den ikke er blevet drægtig, starter inseminering igen.
I nogle tilfælde dannes der 2 lige store æg i brunsten. Dette giver en risiko for, at hoppen bliver drægtig med tvillinger. Da hopper som regel aborterer i 6. – 7. måned, hvis de er drægtige med tvillinger, er man meget grundig med scanning for at være så sikker som muligt på, at der ikke er tvillinger. Hvis der er tvillinger, vil man forsøge at fjerne den ene fosterblære, så hoppen kun har et foster i livmoderen.
Hvis din hoppe bliver er vanskelig at få ifol, hvis vi fx har insemineret 2-3 brunstperioder uden at hoppen er blevet drægtig, vil jeg anbefale at tage biopsier (små vævsprøver) fra livmoder slimhinden. Disse prøver kan vise om slimhinden har forandringer, som giver nedsat chance for drægtighed. Derudover kan de vise, om der er en bakteriel infektion, aktiv eller inaktiv, som skal behandles.
Har hoppen tidligere haft problemer i forbindelse med ifoling, drægtighed eller foling, vil jeg anbefale at starte med en undersøgelse i det tidlige forår, inden avlssæsonen starter.
Inseminering hos Rørbæk Landdyrlæge
Jeg inseminerer kun med kølesæd. Hvis du vil bruge frostsæd henviser jeg dig til andre dyrlæger.
Inseminering kan enten foregå hjemme hos dig, eller din hoppe kan stå i min stald under insemineringen. Inseminering koster et fast beløb pr. brunst. Hertil kommer udgift til materialer og medicin. Hvis hoppen opstaldes hos mig tillægges et beløb for opstaldning. Hvis du vil have hoppen insemineret hjemme hos dig, tilægges der et udkørselshonorar for hver gang jeg skal undersøge og inseminere hoppen.
Fordelen ved at lade hoppen være opstaldet hos mig under insemineringen er, at jeg på denne måde har mulighed for at scanne hoppen dagligt og på den måde inseminere på det bedst mulige tidspunkt.